
e-bøger
udgivelser på nettet
Drømmedæmoner
Miriams stemmer lyder pludselig ildevarslende, og hendes blik er mørkt. "Dette er farligt, for der findes noget her". Christian gyser. Hun hæver stemmen og kigger advarende på ham. "Der findes noget her, og det er et sted, man ikke bør være!! Er du med, Christian?"
Christians far ligger i en uforklarlig koma, og på samme tid begynder Christian at drømme usædvanligt meget. Drømmene er oftest mareridt, og de gentager sig nat efter nat.
Da mareridts-væsnerne begynder at dukke op i den virkelige verden, søger Christian hjælp i en bogbutik, som har specialiseret sig i drømme. Langsomt går det op for ham, at drømmenes verden rækker langt dybere, end han nogensinde havde forestillet sig, og at han er den eneste, som kan vække sin far.
Køb den på: www.saxo.com
Drømmedæmoner er redigeret i samarbejde med Sine Norsahl og Camilla Bjørn - Forlaget Blæs I/S med forsideillustration af Nikolaj Knudsen. Bogen er udgivet på www.saxo.com som e-bog og papirbog maj 2014.
Dorian og De Syv Vogtere af Dødsriget
Dorian trodser alle Cors advarsler om, at Dødsriget ikke er et sted for de levende. Selvom han er rædselsslagen for Underverdenen og mørket, der gemmer sig der - og selvom han frygter De Syv Vogtere - så stopper det ham ikke!
Han må og skal nå frem til De Syv Vogtere, som har valgt, at troldmanden Cor skal dø.
Dorian vil gøre alt for at beholde sin ven Cor i De Levendes Rige, og det bringer Dorian ud på et farligt eventyr.
Køb den på: www.saxo.com
Bogen er illustreret af Jeppe Nørager.
Bogen er udgivet på www.saxo.com som både e-bog og papirbog i 2015
udgivelser på vej
Drengen der ville være højere
Storm er meget lille, og det eneste han ønsker, er at være høj! Da han endelig får sit ønske opfyldt af Den Store Kato i et omrejsende Tivoli, løber det løbsk, og han vokser med lynets hast. Tiden er nu knap – det omrejsende Tivoli er rejst videre - og sammen med sin gammelkloge lillesøster Lucca sættes jagten ind på at finde manden, der har opfyldt hans ønske.
Ravsamleren
Tith skal sammen med sin far og lillebror tilbringe hele sommerferien i et lille sommerhus midt på Læsøs hede. Forældrene er blevet skilt, og moderen er stukket af til en kunstskole i Paris. Tith har slet ikke lyst til at være i det lille primitive sommerhus – hun er sikker på, hun kommer til at kede sig frygteligt - men ferien ender med at blive fyldt af mystik, spøgelser og især af en gammel, pukkelrygget ravsamler, som de fleste tror, blot er en myte.
Det forheksede maleri
Lise køber en kold vinterdag et gammelt maleri i en antikvitetsbutik. Kort efter begynder der at ske mærkelige ting. Maleriet forandrer sig, der falder ting ud af det, og en dag træder Lise ind i det. Det lukker sig om hende, og hun er fanget i verdenen derinde.
Legepladsen
Gynger, der bevæger sig af sig selv. Bolde der kommer rullende ud fra mørket. Lyde og hvisken. Men der er ingen at se... På Legepladsen i parken sker der uhyggelige ting efter mørkets frembrud, hvor legepladsen er tom og øde.
Hvem eller hvad leger i mørket på legepladsen?

Illustration af Nikolaj Knudsen

Illustration af Jeppe Nørager