Anne Meinert

om mig

Som barn håbede jeg altid på at opleve noget spændende – altså sådan virkelig spændende, et rigtigt eventyr! Ligesom Lucy, der fandt åbningen til Narnia bagerst i et klædeskab. Jeg drømte om at bo i et kæmpe stort hus med masser af værelser, trapper, kringelkroge og naturligvis hemmelige døre, som førte spændende steder hen. Vores firkantede lejlighed rummede desværre ingen skjulte rum, og det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg tjekkede indimellem... Engang drømte jeg, at jeg gik ind i vores garderobe og bagerst var der en trappe, som førte op til en mystisk lejlighed, jeg ikke kendte. Det var både spændende og lidt uhyggeligt – og jeg tjekkede spændt garderoben næste dag, for man ved jo aldrig...

 

Jeg er født i 1972 i Århus og vokset op i Frydenlunds betonboligkvarter i et hjem med bøger fra gulv til loft. Bøger har altid været en stor og vigtig del af mit liv, og højtlæsning var fast ritual hver aften, da jeg var barn. Jeg har altid gang i en bog, og sådan har det været, siden jeg selv begyndte at læse.

 

Især gys, spænding og fantasy har altid draget mig. Jeg husker stadig, hvordan jeg var frydefuldt skræmt fra vid og sans, da jeg så Exorcisten første gang, da jeg ikke var særlig gammel, og at jeg havde mareridt flere måneder efter at have læst Dennis Jürgensens ”Kadavermarch”. Ikke mindst var jeg meget tiltrukket af de fremmede, eventyrlige verdener i Narnia-serien, Brødrene Løvehjerte og Den Uendelige Historie. Som voksen elsker jeg stadig zombier, onde kræfter og spøgelser – eller rettere sagt jeg elsker at være bange for dem. Og jeg er draget af det uforudsigelige, mystiske, overnaturlige, forunderlige og eventyrlige, som man finder i for eksempel Tolkiens univers.

 

Jeg elsker oplevelser – oplevelser bliver man rig af. Jeg har rejst i en stor del af verden: Japan, Grønland, Canada. Irland, Sydeuropa og vores nordiske naboer. Jeg har boet et halvt år i Italien med min familie, oplevet Al Hambre, Den blå Moske, Isfjorden i Jakobshavn og Rocky Mountains i Canada. At opleve verden - føle mig fri i den enorme natur eller betaget i smukke og spændende byer - giver mig en livsglæde og et overskud, som får idéer og historier til at spire. Verden og livet er min inspiration. En lille bitte detalje, en spændende bygning, brudstykker af en samtale, en ansigt i mængden – alt kan udvikle sig og blive til et historie i mit hoved – og senere på papiret.

 

Som forfatter kan man arbejde alle steder og hele tiden – og verden er en skøn arbejdsplads. Historier har formet sig i mit hoved i de mest fantastiske scenarier som på en iskold hundeslædetur i solnedgang, som farvede isen og fjeldene lyserøde. På en slentretur i Roms gamle gader omgivet af historiens vingesus. I en eventyrlig samuraiborg i Japan. Eller på en vandretur i Canada, hvor jeg både var dybt betaget af naturen og samtidig dødsens angst for at møde en bjørn! Men scenarierne behøver ikke være fantastiske. Også mange aftener siddende ved mine børns senge i mørket, når de skal sove, har givet idéer til historier – eller under madlavningen eller opvasken – på en løbetur eller en indkøbstur. Kort sagt: Inspirationen og eventyret findes alle steder - og hele tiden.